Ledige stillinger

Den frie Lærerskole søger ny deltids-medarbejder til en kombineret køkken- og rengøringsassistentstilling. 

Vi søger en erfaren og dygtig deltidsassistent, som vil indgå i arbejdet med to timers rengøring hver morgen, og derefter indgå i opgaverne i et køkken med moderne og sæsonrelateret velsmagende mad tilberedt af friske og minimalt forarbejdede råvarer. Køkkenet arbejder med et perspektiv om bæredygtighed, hvor økologi og lokalt producerede råvarer vægtes højt.

På Lærerskolen spiser ca. 250 mennesker sammen 200 dage om året. Parallelt hermed har vi i løbet af året kurser og større arrangementer, så arbejdsopgaverne kan veksle fra uge til uge. Du skal indgå i alle dele af disse arbejdsopgaver og stillingen kræver en vis fleksibilitet.

Du skal som ansat være serviceminded og have erfaring med at gøre rent og arbejde i et køkken. 

Ansøgningsfrist 17. april 2019 og forventet tiltrædelse 1. maj 2019 eller snarest herefter. 

Ansøgningen fremsendes pr. e-mail til:  dfl@dfl-ollerup.dk
Der indkaldes til ansættelsessamtaler i uge 17. 

Løn- og ansættelsesvilkår følger organisationsaftalen mellem FOA og Finansministeriet samt skolens lokale aftale.

Stillingen udgør 62,5% af en fultids stilling. Arbejdet er placeret på 200 (skole)dage om året, og den sædvanlige daglige arbejdstid ligger fra kl. 7.00 – 12.15.


Du er velkommen til at kontakte køkkenleder Lenette Kronesgård eller serviceleder Lars Madsen for yderligere oplysninger på tlf.: 62241066